Nye indlæg

 
 
 
 

Hvad er dine drømme og mål?

19-04-2016

Hvis du ikke ved hvilken vej du skal gå, ved du ikke hvor du ender.
Drømme får dig til at blive ved med at gå, men dit mål holder dig på sporet.

Vi kan have mange ønsker og drømme, som bare ligger som en konstant tanke i vores underbevidsthed. Hvis du ikke sætter dig et klart mål, opnår du ikke dit mål. Det gælder i alle brancher og det gælder i dit liv. Hvad vil du have ud af dit liv inden det er for sent?
Er det at have mere tid til dine børn, at rejse, et nyt hus, bil, at tabe dig, spise sundere, flere fornøjelser, en ekstra fridag om ugen?
Hvis du gerne vil opnå et mål, bliver du nød til at lægge en plan ellers er det tilfældigheder, der styrer dit liv og hvor du ender.

 

Hvad er dine drømme og mål?
Dream big
Det er ok, at gå efter de STORE mål, det er muligt, hvis du går efter smart modellen og arbejder for det. Hvis du har vage mål, vil resultaterne også være vage. Hvis du ønsker specifikke resultater, skal du også lave specifikke mål.
Så gå i gang med at definere dit mål og lav en handlingsplan for at opnå dit mål. Er du ikke helt bevidst om dit mål, så brainstorm på det. Du skal også huske at det er ok, at have flere mål, og at du også skal lave delmål. Tænk over hvor du vil hen, og hvad du vil væk fra.

Jeg bruger smart modellen til at definere mål.


SMART modellen!

S – Specifikt. Dit mål, skal være helt konkret. F.eks. er det ikke nok at skrive, at du vil rejse mere. Men at skrive at du vil til Hawaii, er et specifikt mål.
M – Målbart. Dit mål skal være målbart, dvs. at du skal vide, når målet er opnået. Det er f.eks. når du har været på din rejse til Hawaii, så ved du at du har opnået det mål, du satte dig for.
A – Attraktivt. Dit mål skal være attraktivt for dig, når du lukker øjnene og tænker på det, føles det rart helt ned i maven. Du kan også være så begejstret og passioneret, at du slet ikke kan lade være med at tænke eller tale om dit mål.
R – Realistiskt. Det er realistisk at rejse til Hawaii eller Australien, men det er nok ikke sandsynligt at du vil kunne rejse til månen. Og husk at mange drømme, som du umiddelbart ikke tror på at du kan opnå, godt kan opnås, hvis du har passionen, viljen og arbejder hen imod målet.
T – Tidsbestemt. Sæt en dato for hvornår du vil opnå målet. Hvis du ikke sætter en dato, kan det måske tage 20-30 år inden du når det, hvis du da overhovedet når det. Så sæt en dato, som vil motivere dig mere til at arbejde for sagen.

Eksempel: Jeg er på ferie på Hawaii med min familie i uge 35 og 36 i 2017.

Drømme, rejser, frihed,bil,hus,fitness


Spis elefanten i små bider
Husk også delmålene, det er vejen til din succes! Mål kan være så store og langtidsbestemte, så lav delmål, og fejr dem, så du ved at du er på rette vej. De skal også fejres, det skal være en fest på vejenn at opnå sine mål.


Underbevidsheden
- Skriv dit mål ned på et papir. Det er vigtigt, at mål ALTID er skrevet ned. Sæt det alle steder, hvor du ser det; på køleskabet, i badeværelset, i bilen, i pungen, i kalenderen, på pc´en…osv. alle steder, hvor du hele tiden vil blive mindet om det.
Din underbevidsthed begynder at tage det ind, så du vil begynde at tage de rigtige valg, som får dig hen mod dit mål. Så kig på dit mål hver dag.
- Skriv dit mål i nutid. Her spiller underbevidstheden også ind.. Hvis du skriver dit mål i fremtiden, vil din underbevidsthed fortælle dig det modsatte. F.eks. ”Jeg skal til Hawaii”, så vil din underbevidsthed fortælle dig det modsatte, nemlig at du IKKE ER på Hawaii. Så skriv "Jeg er på Hawaii" og visualiser det for dig.

Jeg kan love dig, hvis du følger denne formel til dine drømme og mål, og lægger en plan for, hvordan du vi opnå det, vil dit liv forandre sig dramatisk inden for det næste år. Tænk på en målsætning ligesom en spillevejledning, som giver specifikke vejledninger og de trin man skal tage mod at opnå det specifikke mål.

Drømme og mål

Øvelse til dine drømme og mål:

- Tænk på hvad du vil væk fra eller hen imod.
- Brainstorm på, hvad der er dit vigtigste mål.
- Skriv det ned i nutid.
- Brug SMART modellen.

Hvor meget vil du gå efter dine drømme?

Skal du have hjælp til at finde dit mål?
Er du villig til at følge min coaching?


skriv til mig med det samme.


Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

Bedste netværkshilsner
 
 
Susanne Preisler
 
 
 
 
www.happypromind.dk | CVR: 27810691