Nye indlæg

 
 
 
 

6 færdigheder til at få din business til at vokse

20-11-2016

Det er nu over 4 år, at jeg har været i mit nuværende firma og jeg har lært så meget i de år, som jeg ikke troede, var muligt.
Ligesom de fleste andre nye distributører har jeg været nervøs for hvad andre tænkte om mig eller mine produkter og jeg følte også, at jeg hurtigt bare skulle finde nogen, som jeg kunne signe op. Det virkede naturligvis ikke.
Jeg begyndte at se på, hvad andre med succes indenfor branchen gjorde. Og så begyndte jeg at gøre det samme. Og nej, jeg kunne ikke det hele på én gang, men jeg kastede mig ud i det, som de personer lærte os andre i teamet. Jeg begyndte at mærke, hvad der virkede og hvad der ikke virkede, for selvfølgelig lavede jeg fejl og det gør jeg stadig ind i mellem. Men jeg bliver bedre og bedre.
Jeg læser desuden mange bøger i personlig udvikling, ser webinarer og går konstant til vores teammøder.
Mit bedste råd er, at du skal bare kaste dig ud i det.
I vores branche lærer vi imens vi udøver. Vi skal ikke gå og vente til vi kan det hele. Øv én ting af gangen, og når du mestre den, så øv en ny færdighed, og til sidst vil det hele føles så naturligt for dig.


1.Vær´ ligeglad med hvad andre folk tænker
Bliver du lidt nervøs og ubehagelig tilmode, når de sidder sammen med dit emne? Så mind dig selv om at folk ikke betaler din regninger eller sørger for at du får dit drømmeliv.
Det er fuldstændig lige meget, hvad de tænker!
Så når jeg starter en samtale, tænker jeg nu, hvorfor jeg arbejder med dette isf at bekymre mig om, hvad den anden person mon tænker om mig.

business vokse

2. Lyt ikke til Usuccesfulde folk, der meget gerne vil give dig råd.
Kender du ikke det, at din nærmeste familie eller venner overhovedet ikke bakker dig op og vil tale dig fra at arbejde med NM?

Og prøver de at påvirke dig til, hvilket job eller uddannelse du skal tage? Men tænk lige over dette; Er det andre folk (familie, venner, kolleger) som betaler din husleje og andre regninger? Har de selv haft succes i livet? Lever de det liv, som DU kunne tænke? Nej vel, hvorfor skulle du så lytte til dem? Lyt til dig selv og fokuser på de drømme, som du vil opnå.

3. Tænk ikke på rekruttering, som at ”du bare skal finde emner, som du kan signe op.”
Du skal ikke jage efter den næste, du skal signe op, det virker ikke. Du skal i stedet for tænke på, at skabe gode kontakter og venskaber og at det er mennesker, som du gerne vil hjælpe……til et bedre helbred, en bedre økonomi, mere tid til familien, til en bil osv. Tænker du kun på at rekruttere, kan der opstå følelser hos dig som angst for en afvisning.
Så hvad hvis du ændrede betydningen af at rekruttere til at “skabe nye venskaber”?

4. Tro på at du VIRKELIG har noget, som kan hjælpe mennesker.
Øv dig i at hav tillid til dine produkter og dig selv, det skaber troværdighed og tillid fra folk. Når du taler, skal du virkelig elske og være stolt af dine produkter og forretning.
Du skal have ægte begejstring i stemmen, når du taler samt troen og stoltheden over dine produkter, services og firma ellers sker der ikke noget, fordi folk får får ikke tillid til det, hvis du ikke selv har det.

business vokse

5. Brug et system

Hav´ en overordnet plan for din fremgangsmåde uanset om du har personen i telefonen, på skype, eller personligt.
Hvad gør du før præsentationen og efter?
Hvilke spørgsmål, ord og sætninger skal du sige?
Det er en god idé at vide lidt om personen inden, feks., hvor bor han hun, har personen børn, interesser, så du har lidt at spørge ind til eller rose i starten af samtalen.
Lav også en tjekliste på de spørgsmål du SKAL stille, og øv dig på at stille positive spørgsmål og ikke de negative, som får personen til at blive fejlsøger, hvilket oftest ender i et nej.
Husk at rose, anerkende og spørg om bestillingen.

6. Gør dit møde hurtigt.
For meget tid, skaber for meget snak. For meget snak, kan gøre at du kan tale din kunde fra det igen. Når du taler for meget, kan du nemt komme til at oversælge dit produkt eller service, som om du presser og skal overbevise om noget. Det bliver for meget for dit emne, de kan måske pludseligt ikke overskue det, og siger så nej for en sikkerhedsskyld, selvom de har sagt ja i første omgang.
Aftal, hvor lang tid det skal tage og hold dig så til tiden. Sig ikke for meget, lyt i stedet til personens behov og så få afsluttet mødet hurtigt, hvis personen, siger ja tak til at købe dit produkt eller være med i dit team som forhandler.

Når du har fået tillid til produkterne og dig selv, vil du tydeligt kunne mærke forskel, det føles nemlig frit og nemt at præsentere.

En lille vigtig ting, husk at vær´ dig selv

 
Har du brug for personlig coaching eller er du interesseret i at arbejde med network marketing, så skriv en mail til mig :)

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

Bedste netværkshilsner
 
 
Susanne Preisler
 
 
 
 
www.happypromind.dk | CVR: 27810691 | Danmark  | Tlf.: 51763270